Specialundervisning – tilpasset jer
Når et barn har brug for særlig støtte i sin skolegang, er det afgørende med løsninger, der tager udgangspunkt i barnets egne forudsætninger. Børn med f.eks. autisme, ADHD, angst eller andre udfordringer kan have svært ved at trives i en traditionel klasse, og her kan en fleksibel og målrettet indsats gøre en stor forskel.
​
Hos School To Go tilbyder vi digital undervisning, der er let at tilpasse det enkelte barns behov. Vores platform giver adgang til kvalitetssikret materiale fra 1. til 9. klasse og kan bruges både i hjemmet, i skolen eller som en del af et specialpædagogisk tilbud – i barnets eget tempo og på barnets præmisser.
Hvad er specialundervisning?
Specialundervisning er målrettet elever, der har behov for særlig støtte for at kunne deltage meningsfuldt i undervisningen – fagligt, socialt eller følelsesmæssigt. Det kan være børn, der ikke trives godt nok i en almindelig klasse og derfor har brug for mere struktur, forudsigelighed og individuelt tilrettelagte læringsforløb.
​
School To Go kan her være et værdifuldt redskab – både som supplement til den eksisterende undervisning og som en samlet løsning, der understøtter barnets udvikling og trivsel.
Individuelle behov
Ethvert barn er unikt. Nogle har brug for ro og struktur, andre for gentagelser og visuel støtte – og mange har brug for at lære i deres eget tempo og i trygge rammer.
Uanset om undervisningen varetages af en forælder, en støtteperson eller en lærer i et særligt skoletilbud, giver vores platform mulighed for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i barnets behov.
Et fleksibelt og komplet pensum
Med School To Go får I adgang til tusindvis af lektioner i fag som dansk, matematik, engelsk, naturfag og mange flere – fra 1. til 9. klasse. Materialet er udviklet af erfarne lærere og følger de officielle mål i folkeskolen.
I kan frit vælge, hvilke fag, niveauer og emner, der passer bedst til jeres barn. På den måde sikres både faglig progression og motivation hos barnet.
Undervisning tilpasset barnets hverdag
Alle vores lektioner er indtalt med lyd og ledsages af tydelige, læsevenlige dokumenter. Det betyder, at barnet kan følge undervisningen selvstændigt eller med støtte – i et tempo og en form, der virker.
Denne tilgang er særlig velegnet til børn med f.eks. autisme, angst eller opmærksomhedsvanskeligheder, da de kan fokusere i fred og ro med et sæt høretelefoner og undervisning direkte i ørene.
Regler og lovgivning specialundervisning
Børn i folkeskolen, der har behov for særlig støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, har ret til specialundervisning. Det kan ske i den almindelige klasse med støtte, i en specialklasse eller på en specialskole. Beslutningen træffes af skolelederen på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og i dialog med forældre og barn.
​
Specialundervisningen følger de samme faglige krav som den almindelige undervisning, men tilpasses barnets forudsætninger. School To Go kan bruges som en del af indsatsen f.eks. til at skabe struktur, støtte fagligt indhold og tilbyde fleksible undervisningsformer.
Hjælp og tilskud til specialundervisning
Kommunen har ansvar for at stille specialpædagogisk støtte til rådighed for elever med særlige behov. Det kan være hjælpemidler, støttepersoner, særligt materiale eller digitale læringsplatforme som School To Go.
​
Støtten tildeles typisk efter en vurdering fra PPR og sker i samarbejde med skole og forældre. School To Go kan indgå som supplement i barnets individuelle undervisningsplan og bidrage til en mere tryg og tilgængelig læring.
​
Vi kan anbefale at bruge en socialgiver via www.digitalsocialraadgiver.dk eller www.oldenburgraadgivning.dk, hvis der er behov for individuel rådgivning og konsulenthjælp.​