top of page

Hjemmeundervisning for børn med ADHD

Børn med ADHD kan have svært ved at fastholde koncentrationen i længere tid, og det kan være udfordrende at følge med i en traditionel klasse, hvor der stilles mange samtidige krav til opmærksomhed, ro og selvregulering.

​

Med hjemmeundervisning får barnet mulighed for at lære i sit eget tempo og uden konstante afbrydelser. School To Go tilbyder en fleksibel og struktureret platform, der er særligt velegnet til børn med ADHD – og som gør det nemt at tilpasse undervisningen til barnets behov.

School To Go tilbyder:

Lyt igen og igen

School To Go tilbyder korte, strukturerede lektioner med lyd, der kan gentages efter behov. Det giver børn med ADHD mulighed for at lære i små, overskuelige bidder, der matcher deres koncentrationsevne.

​

Hver lektion varer ca. 20 minutter og indeholder både lytning og opgaver. Barnet kan tage pauser, spole tilbage og arbejde videre, når det passer. Det skaber overblik, ro og fleksibilitet i læringen.

Aktiv læring

Vores lydlektioner kan lyttes til hvor som helst – også mens barnet bevæger sig. Det betyder, at barnet ikke behøver at sidde stille i en stol for at modtage god undervisning.

​

Denne fleksibilitet understøtter børns behov for bevægelse og gør det lettere at fastholde fokus og motivation. På den måde bliver School To Go et redskab, der styrker både indlæring og trivsel hos børn med ADHD.

Regler og lovgivning for børn med ADHD

Børn med ADHD kan få tilbudt specialundervisning eller ekstra støtte i folkeskolen, hvis deres koncentrationsvanskeligheder eller adfærdsudfordringer kræver det. 

​

Kommunen er forpligtet til at sikre, at barnet får den støtte, det har behov for; enten i en almindelig skole med støtteforanstaltninger eller i en specialskole. Hjemmeundervisning er også en mulighed, hvis forældrene vurderer, at det er bedst for barnet. Her har forældrene ansvaret for, at børnene modtager undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med, om barnet får en forsvarlig undervisning.

Hjælp og tilskud

Forældre til børn med ADHD kan søge hjælp via kommunens PPR, som kan vurdere barnets behov og tildele støtte, f.eks. i form af specialundervisning, hjælpemidler eller pædagogisk vejledning.

​

Vi kan anbefale at bruge en socialgiver via www.digitalsocialraadgiver.dk, hvis der er behov for individuel rådgivning og konsulenthjælp.

bottom of page