Skolevægring – få hjælp til at støtte dit barn
Alle børn fortjener at føle skoleglæde. Men skoleglæden kan forsvinde.
Det skaber stor bekymring, når ens barn ikke trives og mister lysten til at gå i skole. Skolevægring er et stigende problem, og fraværet har store konsekvenser for børn både fagligt og socialt. Her vil School To Go gerne være en hjælpende hånd.
Hvad er skolevægring?
Skolevægring opstår, når et barn oplever ufrivilligt skolefravær, ofte på grund af mentale udfordringer som angst, stress eller sociale problemer.
Børn med skolevægring kan opleve stærk modstand mod at gå i skole og opleve fysisk ubehag som mavepine og hovedpine. Symptomerne kan være en daglig kamp for barnet, især hvis det samtidig har diagnoser som ADHD og autisme. For at få barnet tilbage til en normal skolegang, kræver det en særlig indsats, behandling og støtte.
Hjælp til
skolevægring
School To Go tilbyder hjælp til skolevægring gennem en alternativ undervisningsform baseret på lyd, hvor børn kan modtage undervisning hjemme. Det inkluderer sygeundervisning for skolevægring, hvor barnet stadig får undervisning, selvom de ikke kan være fysisk til stede i skolen. Her kan børnene lære i et roligt miljø uden de stressfaktorer, der ofte er årsag til deres fravær, hvilket gør det lettere for dem at fokusere på deres læring.
Vi ønsker med School To Go at støtte hvert barn ud fra dets unikke behov. Vores platform er derfor bygget op, så form og indhold kan tilpasses den enkelte, og så I som familie selv kan styre tempo og niveau.
Al vores undervisning følger skolens grundpensum, så børn med skolevægring kan modtage undervisning direkte online og undgå at falde bagud i deres undervisning.
Struktureret, trygt og roligt læringsmiljø
School To Go tilbyder en tryg løsning for børn med skolevægring, især når det er kombineret med autisme, ADHD eller angst. Her kræver det ofte en særlig tilgang, da børnene har brug for ekstra støtte i deres læringsmiljø.
Vores lektioner har alle en genkendelig struktur, som er let at forstå og sætte sig ind i. Eftersom alle vores lektioner er indtalt på lyd, kan barnet samtidig sidde i sin egen zone og lytte, hvorefter den voksne sammen med barnet kan arbejde videre med emnet. Dette læringsmiljø hjælper børn, der kan have svært ved at holde koncentrationen, eller som har brug for at sidde i sin egen verden uden for meget social stimulans.
Forældre til børn med skolevægring kan finde støtte gennem School To Go, da det giver jer en fleksibel læringsmetode. Samtidig får barnet en følelse af normalitet, da undervisningsplatformen hjælper dem med at opretholde deres uddannelse på en tryg og struktureret måde.
Regler og lovgivning for skolevægring
I Danmark er skolegang lovpligtig, og alle børn har ret og pligt til at modtage undervisning fra 0.-9. klasse. For børn med skolevægring, ADHD eller autisme kan sygeundervisning dog være en nødvendighed i en periode.
Både skolen og kommunen har et ansvar for at gribe ind og tilbyde hjælp, når et barn oplever skolevægrin. Det kan være gennem individuelle undervisningsplaner, specialundervisning eller hjemmeskoling. Sygeundervisning i hjemmet skal så vidt muligt varetages af en eller flere af barnets egne undervisere, men andre end barnets lærere kan også varetage den.
Hjælp og tilskud til skolevægring
Hvad gør man, når man står over for skolevægring? Først og fremmest er det vigtigt at identificere symptomerne for skolevægring og søge hjælp tidligt. Det er vigtigt at få støtte fra specialister, som kan udarbejde en plan for, hvordan barnet kan støttes bedst muligt.
Forældre til børn med skolevægring kan søge hjælp til skolevægring via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Der er desuden hjælp til skolevægring i form af psykologhjælp, specialundervisning og sygeundervisning, hvis barnet har særlige behov. Selvom der ikke er direkte økonomiske tilskud til skolevægring, kan der i visse tilfælde søges om støtte til specialundervisning, især for børn med skolevægring og autisme.
Vi kan anbefale at bruge en socialgiver via www.digitalsocialraadgiver.dk, hvis der er behov for individuel rådgivning og konsulenthjælp.